Restauranter i Skagen er der en hel del af – og det er jo ganske naturligt, eftersom Skagen er en turistby, der om sommeren svulmer til flere gange sin normale størrelse. Og det er bestemt ikke kun danske turister, der nyder den danske sommer på toppen af Danmark – her kommer mennesker fra det meste af verden for at nyde det specielle lys og den gode stemning i Skagen. Og selvfølgelig den gode mad.
Et af de kulinariske fyrtårne i Skagen er restauranten med navnet Pakhuset Skagen, og den er faktisk etableret i et tidligere pakhus, der har skabt et enestående miljø.
Restaurant Pakhuset i Skagen er – naturligt nok – i høj grad en fiskerestaurant, men det altid spændende menukort indeholder også andre spændende retter for dem, der ikke spiser fisk.
En anmeldelse af Pakhuset Skagen
Kommer du til Skagen, og har du lyst til et måltid mad i yderst lækre og spændende omgivelser, er Pakhuset Skagen et must. Og husk, at der også er en overmåde hyggelig cafe tilknyttet Pakhuset, hvor du kan sidde og se folket defilere forbi, mens du nyder en drink eller en kop kaffe.